22
aug
2011
Posted by aamk. 5 Comments
Århus Mountainbike Klub vil gerne sige mange tak til de mange deltagere. Specielt de mange motionister, der kæmpede på den krævende rute, gør løbet til en stor begivenhed i vores øjne. Licensrytterene skal også have stor tak. Maratonløbene i Danmark, har lidt svært ved at samle licensrytterene, så meget desto større tak til dem der møder op.
Vi sluttede med 269 deltagere – noget mindre end sidste år. Det er muligt, at det lidt store eftertilmeldingsgebyr har afskrækket nogle, men når vi arbejder med landets mindste tilmeldingsgebyr, er vi nød til at håbe på forhåndstilmeldinger. Det er voldsomt dyrt at tage eftertilmeldinger, fordi vi er nød til at købe mad og lave numre, så vi kan dække alle mulige scenarier. Vi måtte f.eks. smide 100 sandwich ud.
Alligevel har klubben et lille overskud, der kan forsøde vores rytteres tilværelse, og muliggøre vores mange andre tilbud om løb.
Vi fik rigtig mange tilbagemeldinger om, at det havde været en god rute. Desværre var der alligevel enkelte, der kørte forkert, specielt var der et svært u-sving for enden at en hurtig nedkørsel. Vi prøver selvfølgelig hele tiden at gøre det bedre, og vi evaluerer naturligvis også efter dette løb.
Jeg håber at se rigtig mange af jer til næste år.
Tak for i år!
Med venlig hilsen
Michael Nicolajsen
Formand og løbsansvarlig for Maraton
PS. Webmaster er i sommerhus, og har derfor først kunnet update hjemmesiden nu. Beklager ventetiden.
22
aug
2011
Posted by aamk. No Comments
Alle tider skulle nu været rettet, og de manglende navne knyttet til de dertilhørende chip.
Så vidt vi kan se, har der kun været ganske få fejl, og i burde kunne finde jer på listerne.
Af uransagelige grunde figurerer Mads Christensen på Motion H50 listen uden nummer. Der skal han ikke stå. Han står derimod rigtigt under Motion herrer. Vi ved ikke hvordan denne dobbeltvisning sker, så se venligst bort fra Mads navn i M-H50.
Jeg fik startet nogen af jer lidt for tidligt, og det er nu rettet ind i systemet, så tiderne bliver rigtige.
Hvis der er fejl hører jeg gerne fra jer på formand @ aarhusmtb.dk
Stor tak til Kristian Skjødt for løbende at rette under og efter løbet. Og tak til ÅMK’s egen “Indskrivningsgruppe” og tidstagning for pålideligt arbejde.
Med venlig hilsen
Michael Nicolajsen
Formand og løbsansvarlig for Maraton
18
aug
2011
Posted by aamk. No Comments
Den megen regn vi har fået hen over sommeren, har naturligt nok også sat sine spor i Marselisborg Skovene. Ruteforløbet i Skåde Bakker (km. 0-7 og 18-26 ) kan klare en del vand uden at blive meget mudrede, mens singletrack sporene på kystskrænterne og langs diget i Fløjstrup Skov (km. 7-18) bliver meget mærkede af regnen. Men alle grusveje og grusstier vil stadig indbyde til fart, og de fleste stigninger burde ikke volde problemer på trods af vådt føre.
Det ser desværre ud til, at der komme en del regn fredag. Og selv om vejret lørdag ser ud til at blive rigtig godt, vil sporene ikke kunne nå at tørre op til på søndag. Så I skal forberede Jer på at blive lidt beskidte

Eksempler på anbefalet dækvalg:
Generelt veksler sporet mellem fast og hurtigt underlag (grusveje og stier) og mere eller mindre våde singletracks. Så dækvalget kan være svært, og skal tilpasses dine egne færdigheder. Du vil ikke kunne undgå at møde mudder, men der er også lange stræk med fast underlag. Så desiderede mudderdæk ville nok være overkill.
En mulig kombination kunne være:
Øvede: Knopdæk foran, all-round bagpå
Begyndere: Knopdæk både for og bag
Med venlig hilsen
Århus Mountainbike Klub