22 aug 2011

Marselisborg MTB Maraton 2011 er afsluttet

Posted by aamk

Århus Mountainbike Klub vil gerne sige mange tak til de mange deltagere. Specielt de mange motionister, der kæmpede på den krævende rute, gør løbet til en stor begivenhed i vores øjne. Licensrytterene skal også have stor tak. Maratonløbene i Danmark, har lidt svært ved at samle licensrytterene, så meget desto større tak til dem der møder op.

Vi sluttede med 269 deltagere – noget mindre end sidste år. Det er muligt, at det lidt store eftertilmeldingsgebyr har afskrækket nogle, men når vi arbejder med landets mindste tilmeldingsgebyr, er vi nød til at håbe på forhåndstilmeldinger. Det er voldsomt dyrt at tage eftertilmeldinger, fordi vi er nød til at købe mad og lave numre, så vi kan dække alle mulige scenarier. Vi måtte f.eks. smide 100 sandwich ud.

Alligevel har klubben et lille overskud, der kan forsøde vores rytteres tilværelse, og muliggøre vores mange andre tilbud om løb.

Vi fik rigtig mange tilbagemeldinger om, at det havde været en god rute. Desværre var der alligevel enkelte, der kørte forkert, specielt var der et svært u-sving for enden at en hurtig nedkørsel. Vi prøver selvfølgelig hele tiden at gøre det bedre, og vi evaluerer naturligvis også efter dette løb.

Jeg håber at se rigtig mange af jer til næste år.

Tak for i år!

Med venlig hilsen

Michael  Nicolajsen
Formand og løbsansvarlig for Maraton

PS. Webmaster er i sommerhus, og har derfor først kunnet update hjemmesiden nu. Beklager ventetiden.

Subscribe to Comments

5 Responses to “Marselisborg MTB Maraton 2011 er afsluttet”

  1. Hej ÅMK, tak for et godt løb. Opmærkningen var perfekt. Det skarpe U-sving efter nedkørslen var også mærket ok op. Dem der er kørt forkert der, er jo kørt direkte hen over minestrimlen. Indrømmet den kom meget pludseligt og jeg måtte også vende cyklen både på runde 1 og 2. Men der er jo km nok og hente det minimale tab på. At deltagertallet er begrænset ligger nok lige så meget i tidspunktet samt at der er lidt dårlig historik omkring tidligere mangelfuld opmærkning. Hvis i går efter deltagertal 500 – 1000 så skal i nok tage de svære tekniske sektioner ud. Det er kun hardcore mtb-motionister og os licensryttere der synes det er fedt. Jeres præmieoverrækkelse var dog noget usikker og alt for lang. Men alt i alt en god dag og det bedste ÅMK marathon jeg har deltaget i.

     

    Kjeld Nielsen

  2. Tak for et rigtig godt løb.

    Jeg har ikke en finger at sætte på det, nem at parkere bilen, hurtig nummer udlevering, dejlig vejr, en fantastisk rute, for os som bor ved det rå vester haw :-) , god opbakning på ruten, når det gjorde ondt :-) . Og en god forståelse mellem motionister og licensrytter ( min egen vurdering) .

    Ruten var hård, men tror også at mudder gjorde sit til det, men absolut ingen kritik :-)

    Og opmærkningen var der ikke noget problem med, men kan godt huske svinget, måtte også selv blokere bremsen for at nå svinget, men igen, ingen problem i det.

    Kommer helt sikkert igen næste år.

    Mange hilsner
    Jesper Lymann Jensen

     

    Jesper Lymann Jensen

  3. Hej !
    Også herfra tak for et super godt og fantasisk løb / arrangement.
    Dette var mit første løb og jeg er ovenud tilfreds med opmærkning , ruten , sværhed, forplejning , information om hele løbet etc. kører MH-40 og syntes det var fedt der var så mange tilmeldte i denne klasse.
    Kommer helt sikkert igen næste år
    Hilsen
    Frank

     

    Frank Mathiesen

  4. Hej ÅMK.

    Tak for et godt løb! Det var mit første, men helt sikkert ikke sidste!! Jeg så et par fotografer på ruten, ved i hvem det var?? bare så man kan hoppe forbi en hjemmeside og se lidt billeder. Bliver der lagt nogen op her på siden??

    Vh

    Christian

     

    Christian Kajberg

  5. Hej,

    Tak for de rosende ord!

    Vi er desværre ikke bekendte med hvem fotograferne ude på sporet var. Men hvis nogen finder billeder fra løbet nogen steder, ville vi blive glade for et link her på siden.

    Mvh.

    Michael Frederiksen, ÅMK

     

    aamk

Leave a Reply

Message: